Det hele startede i 1999...

I 1999 blev FællesBo, Boligselskabet Fruehøjgaard samt Lejerbo enige om at lave en fælles venteliste for studieboliger.

I januar 2001 blev der taget de første initiativer til, at ventelisten ligeledes skulle omfatte familieboliger. I den forbindelse ønskede Lejerbo at udtræde fra den fælles venteliste. I stedet blev Bomidtvest inviteret til at være med og de sagde ja-tak.

Boligorganisationerne var meget enige om retningslinierne for den fælles venteliste, men der opstod problemer i forbindelse med håndteringen af ventelisten, idet familieboliger i et selskab håndteres anderledes end familieboliger i en forening. Der blev derfor taget kontakt til ministeriet for at søge råd og vejledning. Ministeriet gav boligorganisationerne god mulighed for selv at fastsætte rammerne for den fælles venteliste. Derfor blev blandt andet den interne venteliste håndteret på en anden måde end generelt for boligorganisationer de første år.

I september 2001 anbefaler projektgruppen, at der oprettes en fælles venteliste for familieboliger og i marts 2002, er ventelisten en realitet. Her blev de nye retningslinier godkendt på repræsentantskabsmøderne i de involverede boligorganisationer.

I december 2002 fremstår den nye fælles venteliste www.lejehuset.dk med både studieboliger og familieboliger - på en og samme hjemmeside.

Men vi hviler ikke på laurbærbladene.

For at gøre det nemt for vores ansøgere at modtage tilbud - uden hensyn til forsinkelser hos postvæsnet - indførte Lejehuset.dk i 2007 e-tilbud. Ansøgeren kan nu hjemmefra - læse og svare på sine tilbud på hjemmesiden.

15. oktober 2008 kunne vi byde velkommen til www.lejehuset.dk i en ny og moderne udgave. På hjemmesiden kan du finde informationer om boliger, afdelinger og boligorganisationer. Og siden vil fortsat blive udbygget med informationer, så du hjemme hos dig selv - i ro og mag - kan udvælge din ønskebolig.

I november 2014 fik vi igen en helt ny hjemmeside til www.lejehuset.dk, hvor blandt andet indmeldelsesdelen var meget mere brugervenligt, og en langt bedre søgeside til udvælgelsen af boliger. Siden havde også fået nye funktioner, som f.eks.  en ønskekurv, en søgeagent og muligheden for fornyelse af ansøgninger til studieboliger.

Hvem er Lejehuset.dk

Lejehuset er en fælles venteliste og et udlejningssamarbejde mellem Bomidtvest, Boligselskabet Fruehøjgaard og FællesBo.

Kontaktoplysninger

Lejehuset består af følgende boligorganisationer:

Boligselskabet Fruehøjgaard
Aaparken 2, 7400 Herning
Telefon: 76 64 66 00
Mail: post@fruehojgaard.dk
Se også www.fruehojgaard.dk

FællesBo
Nygade 20, 7400 Herning
Telefon: 96 26 58 58
Mail: post@faellesbo.dk
Se også www.faellesbo.dk

Bomidtvest
Finsensvej 1A, 7430 Ikast
Telefon: 72 18 55 00
Mail: mail@bomidtvest.dk
Se også www.bomidtvest.dk